Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Sæt din kalender på nettet

Sat på siden 03-01-2008

Det er nu helt gratis og kræver kun et par klik at sætte din kalender online. Du kan vælge både at have en privat kalender, du kun deler med dem, du ønsker, og en offentlig kalender.

Kalenderen, du skal bruge, er iCal, og den følger gratis med Mac OS X. Kalenderen har en superlækker brugerflade, og den samarbejder med Apple Mail. Aftaler kan gemmes direkte i kalenderen fra e-mail-programmet.

Hvis du vil sætte kalenderen online, skal du først oprette en konto hos icalx. Det er gratis.

De oplysninger, du får her, skal du efterfølgende bruge i iCal, når du vil offentliggøre kalenderen.

Vælg kalenderen, og klik på Kalender -> Publicer.

Vælg at publicere på en privat server, og indsæt oplysningerne fra icalx i felterne.

Herefter kan din kalender ses på to måder. Enten kan folk downloade en fil og åbne den i deres iCal (det sker automatisk). De vil så kunne se din kalender sammenflettet med deres, men det er let at slå visningen fra igen.

Hvis vedkommende ikke har iCal, vil kalenderen kunne ses i en browser, hvis du ændrer URL'en lidt.

Her kan du se min offentlige kalender: webcal://icalx.com/public/foxladi/Tips.ics

Og hvis du ikke har iCal, skal du bruge dette link: www.icalx.com/html/foxladi/day.php?cal=Tips

Du får den gratis konto hos iCalx her: www.icalx.com

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|