Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Nem oversættelse fra dansk til engelsk

Sat på siden 27-07-2007

Vil du gerne have oversat en tekst fra dansk til engelsk? Intet kunne være nemmere. Du kopierer teksten over i denne formular og klikker på en knap. Vupti, så er teksten på engelsk. Og endda et ganske udmærket engelsk.

Faktisk opdagede jeg siden, fordi jeg blev sur. Jeg var i gang med at oprette nogle automatiske svarmails til folk, der køber mine e-bøger, og så fik jeg besked om, at min overskrift til e-mailen var blevet afvist. I begrundelsen stod der, at der skulle stå noget med, at det var vigtigt, folk bekræftede deres tilmelding.

For søren da! Det var jo det, jeg havde skrevet - på dansk! Skal sådan nogle engelsktalende nogen bestemme, hvad jeg skal skrive til mine abonnenter? Ikke tale om!

Jeg greb straks tastaturet og klikkede på Online Chat. Den flinke dame indrømmede, at det var hende, der havde afvist min overskrift, fordi hun ikke forstod den. "Det gør mine abonnenter!", svarede jeg hende hvast (på engelsk). "Et øjeblik", og så ventede jeg et øjeblik. "Okay, nu forstår jeg, hvad du har skrevet. Din overskrift er godkendt."

Jeg var mildest talt forbløffet over denne amerikanske kvindelige support, der pludselig forstod dansk, så jeg borede lidt i det, og hun fortalte, at hun havde fundet denne her side på nettet, der kunne oversætte fra dansk til engelsk. Jeg besøgte siden og fandt et endnu bedre link, og det er det, du får af mig om et øjeblik.

Siden er her: http://gramtrans.com. God fornøjelse med at skrive på engelsk.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|