Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Klik dig vej til din CSS-side

Sat på siden 01-03-2007

Det er vel efterhånden almindelig viden, at en hjemmeside med rammer er noget møg, og at tabeller heller ikke er særlig godt. Ingen af delene er nemlig særlig bruger- eller søgemaskinevenlige, og så gør det siden tungere at downloade.

Løsningen hedder CSS, eller Stylesheets (faktisk Cascading Style Sheets, hvoraf forkortelsen CSS). Men det er ikke helt let at lave sider med flere kolonner, en menu osv.

Selvfølgelig er der ingen, der siger, at det skal være superlet at bygge hjemmesider. Noget viden må det gerne kræve, men derfor er det alligevel lækkert, hvis vi kan spare noget trivielt arbejde. Og her får du en hel kode forærende lige til at klippe og klistre til din hjemmeside.

Du vælger simpelthen på rullelister, hvordan din side skal se ud, og bagefter får du koden.

Billede: CSS-byggeren i gang.

Det er i øvrigt igen Thomas fra Netpressen.dk, der er mester for dette tip.

CSS-byggeren finder du hos Yahoo: http://developer.yahoo.com/yui/grids/builder/.

Stylesheets og mange andre spændende ting kan du downloade fra http://developer.yahoo.com/yui/grids/.

P.S. Hvis du er interesseret i nogle gode bøger vedrørende Stylesheets, så kan du se mine personlige anbefalinger her: www.tips-og-tricks.com/blog/hvilke-b%c3%b8ger-skal-du-bruge-for-at-l%c3%a6re-om-stylesheets-css.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|