Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Gør det nemt at følge med i din blog

Sat på siden 09-06-2006

Okay, lad os indrømme det. Det er ikke alle, der synes, at det er smaddernemt at finde ud af at abonnere på et RSS-feed.

Måske sidder du rent faktisk og tænker: Hvad i al verden er et RSS-feed? Kort vil jeg så blot svare, at det er en mulighed, som blog-skribenter og en del andre giver deres gæster, så de automatisk kan få besked, når der er nyt indhold på siden.

Gæsten skal bruge en feedreader til automatisk at tjekke, når der er nyt og hente den nye post.

Hvis dine gæster ikke er så ferme til alt det der, så kommer de måske aldrig igen på din blog eller nyhedsside. Medmindre du giver dem mulighed for at få en e-mail, når der er nyt.

Men det er jo lidt besværligt at sende en e-mail, hver gang du poster, og hvordan kan du vide, hvem du skal sende til?

Der er flere muligheder for at gøre det lettere:

1) Brug Ecto - jeg har tidligere omtalt dette geniale program, som jeg bestemt ikke selv kunne tænke mig at undvære. Se bare her: www.tips-og-tricks.com/tippet/G%C3%B8r_blogging_til_en_leg_med_uanede_muligheder (Brug dette link, hvis det andet er knækket: www.kortlink.com/ecto ).

2) Brug FeedBlitz.

Først må jeg lige advare dig imod, at navnet måske er lidt misvisende. Det er ikke ligefrem blitz-hurtigt, hvis du vælger den gratis version.

Systemet virker på den måde, at du tilmelder dig (gratis) og skriver adressen til dit RSS-feed.

Herefter får du en html-kode, som du kan bruge til en formular, som dine gæster kan tilmelde sig ved hjælp af.

En gang i døgnet (gratis version) tjekker FeedBlitz, om der er nyt på din blog, og hvis der er, så sender den en e-mail til alle dem, der abonnerer på din blog.

Du kan se et eksempel på www.frankrig.biz eller www.tips-og-tricks.com/blog

Kig efter dette banner: FeedBlitz

For gæsten er det uhyggeligt nemt. Det er bare at klikke og skrive sin e-mail-adresse en gang for alle.

Hvis du vil have hyppigere opdateringer, koster det fra 9,95 dollars om måneden.

Tilmeld dig her: www.feedblitz.com/publishing.htm

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|