Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Formularer på hjemmesiden - godt eller skidt?

Sat på siden 27-02-2004

Selvfølgelig er det godt. Når folk let kan komme til at bestille en brochure eller købe en vare, er det ideelt. Vi har helt sikkert solgt flere PocoMails, efter at vi har sat en formular på, som folk blot behøver at udfylde - de kan endda betale ved hjælp af de oplysninger, de automatisk får stukket i hovedet.

Intet besvær - hverken for kunden eller for os. Men ...

For der er et men! Da vi i sin tid solgte The Bat!, var noget af det bedste ved den forretning faktisk forholdet til kunderne. Jeg sludrede med kunder både på dansk og fransk på stort set alle tider af døgnet, når de nu kom forbi deres mailprogram. Det var i øvrigt på grund af et køb af The Bat!, at vi en sen nattetime fandt den person, der senere kom til at hoste alle vores domæner.

Den kundekontakt får man ikke ved hjælp af en formular. Hyggen går væk, og det bliver ren handel. Flere handler måske, men til hvilken pris i det lange løb?

Vi har erfaret, at vores The Bat! kunder var loyale til det ektreme. Da vi havde problemer med en fransk konkurrent, var der en sand storm af mails, der blev sendt af vores franske kunder til producenten af e-mail-programmet. Resultatet blev, at konkurrenten røg ud i kulden (hvor de hørte hjemme), på trods af at det var et mægtigt, internationalt firma, og vi trods alt kun er to, der står for Malka.

Da vi solgte de første PocoMail-programmer, var det til vores trofaste kunder, der foretrak at forblive kunder hos os.

Sådanne forhold skabes ikke ved hjælp af en formular!

Bare lige lidt at tænke over, ikke?

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|