Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



FlashChat - let sat op, mange formål

Sat på siden 04-01-2006

Den anden dag bankede Tine M. på i min ICQ (messenger). Om jeg ikke lige ville prøve hendes chat?

Jo, det ville jeg da gerne. Ikke fordi jeg er til chat, men jeg ville gerne se, hvad hun havde lavet, og det er jo altid spændende, når det er noget, man kan sætte op på sin egen hjemmeside, ikke?

Nu har jeg selv prøvet at sætte en chat op, og det var ikke svært. Det var til hæftet "PHP og MySQL for absolutte begyndere", så selv begyndere kan være med her. Meeeen okay, imponerende var den chat altså ikke, den fra mit hæfte.

Det var Tines chat derimod! Wow!

Ikke alene var den hurtig, men brugerfladen var flot, og der kunne oprettes private rum, man kunne overføre filer til hinanden, selvfølgelig bruge smileys, gå fra rum til rum og meget, meget andet.

Jeg øjnede straks businessmuligheder ;-) Sådan en chat var faktisk perfekt både til undervisningsbrug og til kundevejledningsbrug. Naturligvis også til ren og skær fornøjelse!

Var den svær at sætte op? spurgte jeg Tine. Nej, svarede Tine. Jeg kender næsten intet til php, og det lykkedes da for mig, ikke? Og så var den ikke ret dyr.

Nej, det måtte jeg give Tine ret i, da jeg hørte prisen: 5 dollars!

Jo, det må jeg bestemt sige! Jeg smuttede straks en tur i kildekoden for at se, hvor den fænomenale chat kom fra, og det vil jeg fortælle dig om lidt. For jeg vil lige advare dig om, at der er mange andre spændende scripts på den side, og de koster alle sammen kun 5 dollars.

Nu kommer linket -- værsgo' at klikke: www.kortlink.com/flashchat -- Bare FlashChat og se tre forskellige demoer.

Tak for tippet, Tine :-) Og så var det oven i købet hyggeligt.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|