Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Få teksten til at flyde omkring billedet

Sat på siden 07-12-2005

Hvis du har billeder på hjemmesiden, vil du måske gerne have teksten til at flyde omkring det i stedet for, at billedet står alene på en linje med tekst ovenover og under.

Dette kan du gøre ved at rette kun en lille smule i html-koden. (Se her, hvordan du finder html-koden: www.tips-og-tricks.com/tippet/510)

Hvis dit img-tag (den, der får billedet til at være på siden), ser sådan her ud:

<img src="billede.jpg" alt="billedtekst">

skal du bare tilføje align="right" eller align="left", afhængigt af om du vil have billedet til at stå i højre side (right) eller i venstre (left).

<img src="billede.jpg" alt="billedtekst" align="right">  

Du kan starte med noget tekst, indsætte det højre- eller venstrestillede billede, og fortsætte med tekst nedenunder. Koden vil se sådan her ud:

<p>Noget tekst bla bla bla.</p>
<img src="billede.jpg" alt="billedtekst" align="right">  
<p>Endnu mere tekst bla bla bla.</p>

Se eksemplet her:

Billede, hvor teksten flyder omkring. Se i tippet, hvordan dette gøres.
  
Hvis du ikke længere vil have teksten til at flyde omkring billedet, kan du bruge en "break"-tag.

Taggen <br> bruges til at lave et linjeskift, men der kan tilføjes noget til den:

<br clear="right">  

Se eksemplet her:

Se i tippet, hvordan man får teksten til at stoppe med at flyde igen.
  
Du kan også bruge clear left eller clear all (begge sider).

Obs! Du kan godt have højde og bredde på billedet i img-taggen. Jeg har bare udeladt dem her for at gøre eksemplet mere tydeligt.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|