Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Få din egen weblog

Sat på siden 23-05-2005

Se det i øjnene! En weblog -- eller en blog -- er bare et must nuomstunder. Ingen, der færdes på nettet, og har respekt for sig selv, kan klare sig uden en weblog ;-)

En weblog er en slags elektronisk dagbog. Den kan bruges af firmaer til officielle ting, af private til enten at fortælle om deres hobby, deres dagligddag eller lignende.

Det er sjovt at skrive en blog, og det er sjovt at læse andres.

I "Sjove effekter på hjemmesiden" beskriver jeg i detaljer, hvordan du på få minutter kan oprette en weblog hos www.blogger.com, der var en af de første til at tilbyde denne service. Siden er der kommet masser af andre til, heriblandt Smartlog -- www.smartlog.dk/ -- og LiveJournal -- www.livejournal.com/

Du kan naturligvis også sætte en blog på din egen hjemmeside. He, he, også det har jeg skrevet om, nemlig i hæftet "PHP og MySQL for absolutte begyndere", og der er absolut ingen hokus-pokus i det. Det gælder selvfølgelig bare om at finde et script, som en anden har lavet for dig, og som du må bruge kvit og frit. Et sådant script har jeg fundet for dig og beskrevet i hæftet. Der findes naturligvis masser af andre. Bare tag en søgning på "weblog" og "php-script" på Google.

For nyligt har jeg lavet en weblog til Tips&Tricks, hvor jeg på endnu mere uformel vis skriver om, hvad jeg oplever i computer-verdenen. Læs, og følg med: www.tips-og-tricks.com/blog -- Der er naturligvis RSS-feed (hvad er det? søg på Tips&Tricks), så du kan få mine nye blogs tilsendt automatisk.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|