Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Beskyt dine billeder (2)

Sat på siden 13-07-2004

Vil du gøre det svært for folk at kopiere dine billeder?

Du kan drille dem med et JavaScript, men det virker kun i MSIE. Fra alle andre browsere kan man uden problemer kopiere et billede, der er beskyttet med et JavaScript.

Tidligere har jeg sendt et tip, hvor der ved hjælp af en stylesheet blev lagt et gennemsigtigt billede oven over det rigtige billede. (Se http://www.tips-og-tricks.com/tippet?post=124 )

Her bliver det endnu lettere. Du indsætter bare billedet i en tabel sådan her:

<table><tr><td background="images/beskyttet_billede.jpg">
<img src="images/transparent.gif" width="200" height="200" alt="beskrivelse af billedet">
</td></tr></table>

Sæt størrelsen på den transparente gif til samme størrelse som det billede, du vil beskytte.

Erfarne brugere kan sagtens kigge i kildekoden og se, hvordan din tabel er opbygget, men du kan gøre systemet endnu mere sikkert, hvis du giver nogle andre navne til billederne.

Lad os forestille os, at du vil skjule et billede af en hund. I så fald kan du kalde billedet af hunden for "background.jpg" og det transparente billede for hund.gif.

<table><tr><td background="images/background.jpg">
<img src="images/hund.gif" width="200" height="200">
</td></tr></table>

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|