Tips&Tricks

til hjemmesiden, computeren og internettet

Tips & Tricks



Beskyt dine billeder

Sat på siden 31-10-2003

Her får du to metoder til at beskytte dine billeder med - en let, der ikke virker i Opera, og en lidt sværere, der virker i alle browsere. Se eksemplet på http://www.tips-og-tricks.com/eksempler/billedbeskyttelse.html

Selvfølgelig virker heller ikke den lidt sværere løsning 100 %. Intet er 100 % sikkert på internettet, men den virker nu ganske godt alligevel, og folk skal igennem en hel del arbejde for at få fat i dine billeder, hvis du bruger den.

Først den lette måde. Den består af en JavaScript beskyttelse, der dog ikke virker i Opera. Hvis du har et billede, der hedder "billede.jpg", kan du beskytte det med følgende kode:

<span oncontextmenu="return false;" ondragstart="return false";><img
src="billede.jpg" galleryimg="no"></span>

Du kan prøve den på http://www.tips-og-tricks.com/eksempler/billedbeskyttelse.html hvor den er brugt på det nederste billede.

Denne løsning virker selvfølgelig heller ikke 100 % i Sko.. i MSIE, fordi hvis folk kan se din kode, kan de bare skrive stien til dit billede i adresselinjen og gemme billedet derfra. For at beskytte koden kan du så bruge fx det program, jeg nævnte tidligere: http://hop.clickbank.net/?foxladi/m1ke08

Den lidt sværere løsning er en idé fra Kim L. Han mente, at man kunne placere to billeder på samme sted ved hjælp af stylesheets, og det øverste billede skulle være transparent.

Lige præcis. Faktisk behøver det transparante billede ikke at være lige så stort som det rigtige. Man kan blot skrive, at det skal fylde lige så meget.

Jeg har lavet et stylesheet til formålet, hvor jeg har oprettet en ny pseudoklasse, der hedder hhv. chili og transparent. Placeringerne af de to billeder skal være ens, men det, der skal være øverst, skal have et højere z-index end det andet.

#chili{
 position: absolute;
 top: 10%;
 left: 10%;
 z-index: 2;
}

#transparent{
 position: absolute;
 top: 10%;
 left: 10%;
 z-index: 4;
}

HTML-koden i dokumentet ser således ud:

<img id="chili" src="chili.jpg" height="640" width="480" alt="chili" border="0">
<img id="transparant" height="640" width="480" alt="chili" src="transparent.gif">

I virkeligheden fylder mit billede "transparent.gif" kun 1x1 pixel. Kald det evt. noget andet, hvis det virkelig skal narre billedsnupperen til at tro, at han har fået downloadet det rigtige billede.

Du kan let prøve det af ved at højreklikke på billedet og gemme - du gemmer blot det transparente billede.

Selvfølgelig kan folk ved at gå ind i kildekoden på din hjemmeside hurtigt finde ud af, hvor billedet befinder sig og gemme det, men det kræver en del mere kendskab til edb, end almindelige brugere har.

Kunne du lide tippet? Abonner gratis på mine nyhedsmails og få friske tips hver uge: Tilmelding til Tips og tricks
Lige nu: Få e-bogen "701 Tips og Tricks" gratis (normalpris $11,83) ved tilmelding.


|