Britt Malkas edb-blog

Så røg eMule fra fransk sourceforge

Først stod Frankrig til at vedtage en lov, der gjorde det tilladt at udveksle mp3-filer med copyrightet musik samt andet copyrightet materiale.

Så strejkede de unge og blokerede universiteterne. Af en helt anden grund, men unge bruger i høj grad p2p-programmer.
Herefter forkastede de lovforslaget og strammede reglerne.

Den franske webhost, OVH, er vokset sig ganske store og magtfulde. De hoster bl.a. servere, som benyttes af Tucows og Sourceforge. På sidstnævnte har man kunnet downloade p2p-programmet eMule, som jeg selv tidligere har anbefalet. Nu er det slut. OVH har i en e-mail her til aften meddelt sine kunder, at eMule er blevet fjernet, og at de ikke mener, man selv bør tilbyde den, da det kan koste 3 års fængsel og 300.000 euro i bøde. I øvrigt må man ikke tilbyde p2p-tjenester på deres servere. Så bliver ens domæne og dedikerede server lukket omgående.

Mens jeg husker det: Skulle OVH en dag blive så store, at de også tilbyder webhosting i Danmark, så er det helt klart en webhost, jeg kan anbefale, at man holder sig langt væk fra. Men det var en sidebemærkning. Jeg skal nok uddybe, hvis det skulle gå så galt.

Loven ventes at smitte til andre europæiske lande, så hvis du vil bruge p2p-programmer, er tidspunktet måske inde til at downloade dem og tage ekstra sikkerhedskopier af dem. Det er ikke sikkert, at du vil kunne blive ved med at få dem i al evighed.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at gentage min opfordring til boykot af download af ulovlig mp3, som jeg skrev om på http://www.frankrig.biz/2006/03/18/gadens-parlament/

Lad pladeselskaberne føle, hvor meget det betyder. Vi har personligt købt mange album, som vi aldrig ville have gjort, havde vi ikke hørt et par af sangene på mp3 først. Mange af de franske musikere og kunstnere var for det første lovforslag. De mente nemlig ikke, at de ville miste penge på det.

Lignende poster

  • En grusom ting ved kaniner
  • Mac-sangen er fransk
  • To “søg og erstat” efter hinanden – det er virkelig alt for meget
  • Webforum-ejer stævnes mÃ¥ske for tre unges selvmordsforsøg
  • Microsoft Office 2008 på fransk
  • Sikkerhedshul i WordPress – endnu ingen patch
  • Google kender ikke forskel pÃ¥ Sarkozy, Bush og Chirac
  • Findes Nabaztag i Danmark
  • love.me, kiss.me, buy.me, help.me – me-domæner fra i morgen
  • Motion for nørder

  • Du kan skrive et svar, eller trackback fra dit eget site.

    Skriv et svar