Britt Malkas edb-blog

BuyDomains.dk er godt nok uduelige

For nogle år siden begyndte vi at bruge BuyDomains.dk til danske domæner, fordi de var billige (doh!), og et domæne er vel et domæne, skulle man tro.

Men nej, det er ikke ligegyldigt, hvor du køber dit domæne. Her er lidt om, hvad der kan ske, hvis du køber det forkerte sted.

I flere måneder har vores domæne malka.it været nede.

Det er ikke hostet hos BuyDomains, men hos vores egen webhost.

Problemet består i, at vi er flyttet fra Bluehost til Dreamhost, og selv om vi har ændret DNS for måneder siden, så peger malka.it stadig ingen steder hen.

Da jeg spurgte BuyDomains support første gang, kom der et mudret svar på halvvejs dansk:

“husk for at kunne opdater dns skal; domainet være oprette pÃ¥ den nye dns og ping derfra eller bliver opdateringne afvist”

Okay, i princippet kunne vi have gjort noget galt, så den 5. november ændrede jeg DNS (sidst havde min mand gjort det), og jeg tog skærmklip af det.

BuyDomains lover, at ændringen vil være gennemført i løbet af 48 timer. Det er nu 312 timer siden, og stadig er malka.it ikke online.

Derudover har jeg haft den noget tvivlsomme oplevelse af at være affiliate hos dem. Dvs. at jeg har anbefalet andre at bruge dem (dengang jeg stadig troede, at de var gode), og det har jeg optjent et par hundrede dollars på.

Disse penge har de aldrig udbetalt, trods mange, mange henvendelser fra mig.

Mit råd er derfor: Hold dig langt, langt væk fra BuyDomains, uanset om du er kunde eller affiliate. Det kan blive en dyr og dårlig oplevelse for dig at bruge dem.

Lignende poster

  • Stadig intet svar fra BuyDomains.dk
  • DK-domæner for kun 1 krone lige nu
  • Opdatering af SummaSummarum-hæfte – hold da op, hvor jeg lærer meget
  • Internetforbindelse 100 Mega for 150 kr om mÃ¥neden
  • En mio. gratis sange
  • No archive er ikke No archive
  • Wow, så er jeg på iTunes
  • Er Cuil den nye Google-killer?
  • It’s Alive!
  • Betyder page rank noget?

  • You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

    Skriv et svar